Onsdag, regn af og til, 16-18 C, 85 %, 7 m/s (s), 1.009 hPa
Godmorgen, vejrudsigten ser ikke for godt ud til udendørsvejr, men vi må jo tage det som det kommer.
Håber at meteorologer ikke er til at stole på – og det bliver fint sommervejr?!
Morgenmad og samling kl. 9.15 et kvarter frem. Kraftig regnbyge i anmarch.
Fag hele dagen. Om der bliver sejlads i dag, vides endnu ikke? Alternative løsninger kan komme på tale. Morgensamlingen havde søg af Ole Lauth, der bød os velkommen. Først med sangen 21 “se hvilken morgenstunden” Benny Andersen og Povl Dissing. Det bliver fjerde gang at de og orkester kommer, synger og spiller den 12. Oktober på højskolen. På fredag 1.juli har Ole 25 års jubilæum. Han spurgte om det var ok, at vi også deltog i arrangement og festen. Det var der bred enighed om. Skolen havde i 1991 60 elever, målet var 80, men det synes Ole Lauth, at det var få få. Skulle gerne være 100-150 af hensyn til taxameter systemet. Jo flere elever jo flere penge får skolen!
Der er lige sagt farvel til 200 elever i sidste uge, så missionen lykkedes. Samt edb og svømmehal var Oles drøm fra starten. Vi glæder os til at ønske ham “tillykke” på fredag.
Betinna overtog nu mikrofonen og beklagede, at der kom vinduespudser kl. 6.30. Det skulle ikke ske igen. I aften er der arrangement i Lillesalen med Hou mandskor.
I morgen i Bie rummet kl. 13 med Hans Otto om Bie maleriet.
Kasper kom styrtende ude fra gangen og ville lige overtage mikrofonen og beklagede at der kom vinduespudser !!! Nu har vi vist fået den ind med skeer. Bettina: 3. Dagen er den værste, så pas på, ingen skader, pas på dig selv og andre, tag hensyn og vær gode ved hinanden.
Sluttede med endnu en Benny Andersen og Povl Dissing “barndommens land”.
Sejlerholdet mødet nede ved indgangen, hvor planen var, at vi først så et par små film om dykning. Efter 20 minutter i svømmehallen med afslapning og dykning! Jeg prøvede da også. Meget god fornemmelse, men lige en tilvænning først. Jeg fik helmaske på og kunne bevæge mig under vand uden at få vand i øjne, næse og mund. Tak for den oplevelse. Jo, man bliver udfordret her på højskolen! Frokost inde i spisesalen, hvorefter vi prøver alligevel at komme i bådene i eftermiddag.
Ved bådehuset kl. 14. Vejret så godt ud med sol og frisk vind. De samme både og mandskab som i går. 2 sonar, 2 mini-12’er og 1 tvinner. I alt 10 personer. Vinden kom fra en lidt anden retning end i går. Med bøjerne på samme plads var der ikke hav vind som i går. Sejlene skulle justeres noget mere. Vinden ændrede sig, nogle ikke meget andre sted god vind. Min “sonar” fik et lille puf af en “tvinner”, men der skete heldigvis ikke noget. Nu ikke for mange søforklaringer, Jens! Det var jo dig, der var rorgænger på “sonaren”. Så en stor undskyldning til den mindre båd er vist på sin rette plads! Efter en god time ude på det åbne hav blev vi en for en trukket i havn. Fik kaffe og lidt teoretisk instruktion.
Aftensmad: Kylling i karry og kokossauce, bacon, sommergrønt, vilde ris, spidskål, bl. salat og brød
Kl.19.30 i en totalt fyldt Lillesal underholdt Hou Mandskor, 9 medlemmer med debutkoncert. 4 sange. Rigtig god lyd og øvet fint. Koncerten varede 17 minutter.
Bagefter fællessange med Bertil ved klaveret: 295 “se det summer af sol”. 356 “i Danmark er jeg født”. 145 “kære linedanser” og sluttede kl. 20.30 med 539 “nu er jord og himmel stille”.
Til spisesalen med ostebrød og rødvin.