Fra Sjælland kl. 12.30, så mente vi havde god tid?! Der var vejarbejde på Storebæltsbroen. Det gav forsinkelse på 1 time. 5 km før betalings-anlægget holdt vi næsten stille og trillede fremad. Kun 1 spor i hver retning. En pause ved Kildebjerg, så videre. Regn og blæst, ikke det bedste vejr. Vi nåede højskolen, selv om GPS’en ville have os til Odder. Nej tak! – ad de små veje fra Horsens, som vi kendte og tidligere havde kørt med naturholdet.
Kl. 16.30 parkerede vi ved Lillesalen. Ind at sige “hej” og få nøgler. Bettina og Kasper tog imod os. Fik en kop kaffe og kage.
Bilen blev tømt for bagage og vi fik værelse på rød gang, ikke så langt til spise- og mødesal.
Hørte køkkenet om jeg kunne få en menuplan til ugen. Ja, men det blev først senere i ugen. Rykkede senere for den i ugen, men de havde selvfølgelig meget travlt med denne særlige uge med store udfordringer til madplaner ud over det sædvanlige, så jeg blev glemt. Jeg måtte klare mig med menu skiltene og egne gæt og vurderinger.
Aftensmad: bagt laks med havtorn æble og krydderurter, sennepscreme, nye kartofler, saltvagt selleri, blandet salater og brød.
Kl.19.30: Bettina, Bertel og Kasper. Sang først “Den hånd, vi rækker”. Skrevet i anledning af Egmont højskolens 40 års jubilæum 2. nov 1996. Tekst: Jesper Jensen. Musik: Holger Laumann.
Først præsentation af Bettina og Kasper. Nye og gamle ansigter. Vigtigt at alle også tager sig godt af dem. Dernæst fik Jytte mikrofonen, hun gav os en god velkomst på vegne af Thomas og Helle og fortalte at vi skulle forvente, at 2 hold ville blive sammen slået til næste år. 60 deltagere var ikke nok og vi skulle gerne være minimum 80 før det økonomisk kunne køre rundt. Det er nu 13 år muskelbundtet har arrangeret.
Som omtalt var vi 60 deltagere, normalt 200 elever skolen, så det var ganske stille. Lige nu skinner solen, men vejrudsigten så ikke for lovende ud.
På lærredet viste Kasper ugeprogram, der var redigeret. Fortalte om de praktiske ting. De orange felter var obligatorisk og pædagogisk samvær (højskole udtryk).
Vi sang 321 “Du danske sommer, jeg elsker dig”.
Bettina fortalte om: Elektronisk infotavle, edb lokale, fodbold EM i Lillesalen på storskærm. Vi kunne se kampen England mod Island i aften (2-1 til Island).
Kasper talte om Ole Lauth 25 års jubilæum på fredag den 1.juli, hvor vi alle var indbudt. Foredrag om eftermiddagen med Ole Thyssen “jeg, du og det”. Grill aften kl. 18.30 og fest. Der vil nok komme over 300? En helt anderledes højskoledag..
Nu blev hjælpere og lærere præsenteret: Martin og Andreas (bar). Fadøl i stedet for flaskeøl i år.
Troels og Tit (sejlads), Jim og Aksel (lærere). Dan (svømning og bevægelse). Louise (keramik). Sofie (tanker og tendense). Christine (korsang). Niklas ( informationsteknologi). Line og Sara (natur). Torsdag, gæster kunne komme . Skolen havde åben for 6 workshops gratis. Svømmehal åbnet fra 15 til 17. Sejlads med “prinsessen”. Maleri i kunst- pavillonen. Cykelture på tri og tantem. Mad i skolekøkken. Bad, sauna, bål og snobrød på stranden. Vi skulle melde tilbage om hvilke tiltag vi kunne tænke os og hvilke gæster vi havde inviteret.
Sang 329 “Hver gang en sommer”.
Morgenmad kl. 8. Morgensamling i samme lokale som morgenmad kl. 9.15-9.30.
Sang 164 “At ture er at ville”.
Møder i sejlads og natur, resten kunne se fodbold eller på rundtur og se skolen med Bettina.
På sejlads holdet hørte vi om deltagernes præsentation og hvilke projekter, der var tiltænkt. Det er ene og alene vejret, der bestemmer, hvad der skal foregå. De tider der står anført i programmet gælder ankomst på havnen. Vi må se hvad vejret vil os i ugen!
21.30 fik ost, brød, kiks med rødvin (vin for egen regning). Kaffe. Herefter hyggesnak og andre så fodboldkampen færdig i Lillesalen.
Sengetid kl 23, hvor de fleste gik til køjs ovenpå en god præsentation af højskoleugen.