Torsdag, overskyet med mulighed for regn, 15-17 C, 85%, 5m/s (s), 1.998 hPa
Godmorgen, så skal vi i gang med sidste halvdel af sommerkurset. Det tegner til en grå dag, så solen må vi finde i os selv!
smiley
Efter morgenmad og samling kl. 8.15. Start med 187 “noget om helte” af Halfdan Rasmussen. Bettina: musik og sang. Hun fortalte om den store oplevelse med Hou “mini” kor ( her blev der buet, idet vi andre synes de var et rigtig mandskor!) og fortsatte med oplevelser med sange og musik. Max følelser i en bestemt sang eller musik sætter tanker i gang og ikke mindst minder. 80’er musik og Giro 413 hos bedsteforældre med grønne looks og abrikos sodavand. Sangen i går med linedanseren, livets rim, uretfærdigheder, sorg og glæde. Tænk på en af ugens sange kunne binde minde om denne uge 26 i 2016. [Jens: Sådan har jeg det stadigvæk med “min Marie” der blev sunget første gang i uge 26.-2010]. Jytte fik ordet, at indsamlingen stadig er åben, hvis det ikke blev gjort i går. Kontakt hende! vi sluttede morgensamlingen med 201 “danskerne findes i mange modeller”.
Så var det tid til fag. Sejlads holdet mødtes på havnen, så tog vi bestik af vejret dernede. Lille kuling var oplægget og derfor ingen sejlbåde i dag. Derfor med motorbåde en lille sejlads nord forhaven, hvor der var lidt læ. Vi tog overlevelsesdragterne på og de oppustelige redningsveste, så var vi klar. Sejlede i de 2 speedbåde (gummibåde). Turen gik forbi højskolens badebro og tilbage. Bådene hoppede og der kom vand ind over os. Det var planlagt, så det ikke kom som en overraskelse for os. Jeg brugte utrolig mange kræfter på at holde mig fast. I land og så et par video film om sejlads i møderummet på skibsværftet. Ved middagstid hjem og få tørt tøj på. Glæder os til i morgen, hvor vi håber igen at kunne komme ud med sejlbådene.

Frokost kl. 12. Bie rummet kl 13 for dem, der gerne ville vide mere om vægmaleriet.
Aktivitetsdag med de seks aktiviteter. Her deltog de gæster, der var tidligere var inviteret af højskole deltagerne. Sejlads blev ikke med “prinsessen”, men med speedbådene. Man kunne sagtens ændre ønske, hvis det, der var valgt, ikke passede gæsterne.
Elise og jeg deltog i svømmehallen med afslapning i varmtvandsbassin, stort bassin og tårnet med vandrutsjebanen. Vi var kun en halv snes stykker. Det er svært ikke at blive begejstret her på sommerhøjskolen, selv om vejret ikke er helt med os.

Aftensmad: Langtidsstegt skinke, stuvet spinat, overståede kartofler, cæsarsalat, blandet salater og brød.
Kl. 19.30: foredrag ved sognepræst Erik Kelstrup “Da Rasmus Modsat slog en kolbøtte – eller var det omvendt?”. Et opløftende foredrag, som står på hovedet i højskolesangbogen – for at se verdenen fra nye vinkler. Erik Kelstrup, der til daglig er sognepræst ved Ormslev kirke, vil kigge nærmere på sangene – deres historier og historiske sammenhæng – for at lade dem kigge nærmere på os! Hvad kan de sige os mennesker i dag? Vi skal naturligvis synge sangene sammen og med Erik bag klaveret er der lagt op til en både munter og medrivende aften.
Sang 321 “du danske sommer jeg elsker” Thøger Larsen taler ligesom til en person. Det modsatte og vender det rundt. Sommeren ikke perfekt, men svigefuld og elsket.
Sang 120 “har du viser, min vaen”. Mummi troldene, troldom. Gør det modsatte og forvandles, sætte gang i handling. 448 “Veronica”. Se det modsatte af sagen. Vi har hvert vores perspektiv. Historien om en engelsk ballonskipper, der fik flyttet sit perspektiv i Frankrig. Næstekærlighed, omvendt at lade næsten hjælpe mig! Lade den anden være der for mig. Sang 463 “du kom med alt, hvad der var dig”.
Bogen: Tove Jansson “sommerbogen”. Læst op fra bogen. Lad den anden hjælpe. Vend ugedage, Benny Andersen digt om mandagen. Før 1973 var søndagen første dag i ugen. Første dagen skal vi præstere. Hvorfor ikke søndagen, hvor vi ikke skal noget, men være sammen. Se det modsatte. Trøst og tillid. Oplæsning fra sommerbogen. Smuk skildring, er der låst? Spørger Sofie, nej svarer farmoren, der er aldrig låst, så vær tryg. De modsatte ting. Sang 426 “hvem kan sejle foruden vind”. Pause til 20.45.
Sang 426 “nu min verden bliver kold og forladt” Kim Larsen “papirklip”. Hvad er det modsatte? Være sammen og rykke sammen. Bruge hinanden, ringer rundt og være sammen. Turde være modsat. Vi måler alt. Sjovere at kende andre, men det kræver mod. Vend blikket udad. Sang 454 “som solskin over mark og hav”. Sprogets ironi, sige det modsatte af hvad du mener.
“Denne sætning er falsk” “byens barber barberede kun alle de mænd i byen, som ikke barberede sig selv”. Hvor er fejlen? Om palindrom, ens forfra og bagfra f.x “anna” eller “Du låner en ål ud”. Hørte en bid af Haydns 47 symfoni, 3.sats, hvor noderne er ens forfra og bagfra.
Sang 168 “Julies sprog”. Sebastians “den lille malkeko”. Et skridt frem og to tilbage. Intet nyt, kun det, der er gammelt og glemt. Om at gå baglæns og komme fremad.
Tadao Ando Chichu museum of art. Er bygget i jorden, hvor lyset kommer ned.  Sang 472 “på Sjølunds fagre sletter”.
Sluttede med oplæsning fra sommerbogen med Sofia og farmoren. Tænk det modsatte og der kan være flere løsninger. Havlitterne, kærlighedsfugle. Finder død havlit? Hvis den ene historie ikke rigtig passer finder farmoren en anden drejning på historien, der passer Sofie.
Kl. 21.30 fik Erik Kelstrup klapsalver for et godt og interessant foredrag. Ostebord og rødvin i spisesalen. Derefter så nogle EM i fodbold på storskærm i Lillesalen.
Sengetid og slut på torsdagen, som gik rigtig godt.