Blog Image

Hæld nye tanker på tanken 2016

Egmont Højskolen uge 26 - 2016

Denne blog har jeg tænkt som dagbogs noter  fra højskole sommer kursus 27.juni - 3.juli 2016.
Formålet er at give andre inspiration og dele mine egne oplevelser og minder. Mit 7. højskoleophold - det blev desværre det sidste. Har ikke længere den fornødne energi og helbred til at kunne gennemføre flere! Adgang til mit fotoalbum 2010-2016.

Uglekassen

Info Posted on ons, juni 29, 2016 18:54:16

Mobile pay til indsamling til uglekassen. Christian Winther Hust 60 14 94 77
kr. 15



Dagen før dagen

Info Posted on søn, juni 26, 2016 17:49:31

Her søndag er kufferterne snart pakket. El-scooteren er pumpet, nej opladt batterier! Glæder os snart til at få hjulene på bilen til at snurre mod Jylland.
Vejrmæssigt tegner det ikke til hedebølge, men det havde vi jo i sidste uge her på Sjælland. Vejret taler alle om, men ingen gør noget ved det! Vi må være forberedt på regn, blæst og køligt vejr, så der skal nok ekstra tøj med. Husk støvler! smiley

Der kom lidt flere info fra højskolen i måneden. Her som pdf filer:

Først velkomsten:

Sidste nyt:

Sommerfest:

Skema for ugen:

SES selvfølgelig … smiley



Introduktion

Info Posted on man, april 04, 2016 12:02:05

Få brochuren her som pdf.

Hæld nye tanker på tanken har været temaet for vores sommerkursus de sidste mange år, og i år bliver ingen undtagelse. Vi glæder os til at byde velkommen til Egmont Højskolen, som igen i år laver sommerkursus i uge 26 i samarbejde med Muskelsvindfondens Seniorgruppe – ”Muskelbundtet”. Dette udelukker ingen – kurset er åbent for ALLE.

Folderen her inspirerer dig forhåbentlig til at bruge en uge af din sommer på et uforglemmeligt ophold på Egmont Højskolen. Kurset består af både foredrag, samvær og undervisning på valgfag. I ugens første foredrag kommer Preben Kok med sit foredrag “Skæld ud på Gud”. Torsdag aften taler Davids Trads om USA og det forestående præsidentvalg. Torsdag er også dagen, hvor det er muligt at invitere gæster eftermiddag og aften, som så kan opleve det at være på højskole. Fredag sætter Erik Kelstrup sig bag klaveret og leder os med vid og humor igennem nogle af højskolesangbogens sange. Lørdag gør Lene Nørrelykke os klogere på gospel og får os til at synge med. Mens foredragene er fælles for alle, deltager alle kursister i et valgfag, og der er noget for enhver smag på programmet:

Du kan vælge at skabe smukke ting i Maleri. Du kan også dyrke din interesse for kunst i faget Keramik, ligesom du i faget Gode tasker kan udfolde din kreativitet. For de naturglade kan ugen byde på Naturoplevelser, mens Svømning og bevægelse vil benytte både skolens idrætshal og svømmehal. Du kan også blive inspireret til nye madretter i faget Madklubben, og har desuden mulighed for at udtrykke dig gennem sang i faget Korsang så det synger. Du kan blive klogere på dig selv i Find lykken, og den filosofiske smeltedigel af et fag Tanker og tendenser vil gøre dig klogere og udfordret. Faget Informationsteknologi – JA TAK! er en god mulighed for at få styr på computer og mobiltelefon. På faget Foto vil der være mulighed for at blive en bedre fotograf, og endelig kan havet omkring Hou også blive ugens udfordring i faget Sejlads.

Ugens aftener vil være præget af hyggeligt samvær, god mad, snak og hygge. Et par gange i løbet af ugen vil der også være mulighed for at benytte svømmehallen. På festaftenen lørdag vil der efter de kunstneriske fags fernisering blive spillet op til fest af en duo med Inge Johnsen i front.

Alle kan se frem til et inspirerende kursus med rig mulighed for nye venskaber og ny viden! Vi glæder os til at se jer!

Kasper Rander, Søren Ingvardsen og Bettina Mai Rander, Egmont Højskolen